Udskriv
Fredag, 10 Juli 2009 10:00

Ny hjemmeside

 

    C2IT kunne i går lancere sin nye hjemmeside. Sitet er mere tidssvarende, nemmere at navigere rundt på og fortæller i højere grad hvem vi er, og hvad vi kan gøre for vores kunder.

    Det nye site skal give vores kunder bedre information. C2IT har flere forretningsområder og en lang række ydelser, hvor nogle er mest relevante for store virksomheder og andre for mindre virksomheder. Vi har derfor prøvet at målrette informationen, så det ud over den traditionelle produktmenu nu er muligt for brugeren at klikke sig ind på relevante ydelser ud fra den enkelte virksomheds størrelse og dermed behov. Det sker bl.a. fra forsiden, hvor der er angivet forskellige virksomhedstyper.

    Hvad angår det grafiske udtryk signalerer silhuetterne mennesker og kompetencer/viden. Vores vigtigste opgave er formidling af kompetencer og mennesker. Vi har et bredt netværk af konsulenter med hver deres dybe kompetence på specifikke områder, så vi kan imødekomme alle vores kunders meget forskellige behov. At vi har valgt mennesker i vores design i stedet for en server, pc el. lign. skal desuden understrege, at C2IT er et konsulenthus, der sælger løsninger – og ikke et hardwarehus, der sælger konsulenter! 

    Som hidtil lader vi den røde farve være gennemgående - som IT er den røde tråd for hele vores forretning på tværs af forretningsområderne rådgivning, infrastruktur, ressourcer og drift. 

    C2IT vil meget gerne høre, hvad brugerne synes om det nye site og du er meget velkommen til at henvende dig med ris, ros og forslag. Send en mail til Camilla Huhnke på ch@c2it.dk.

 

 

 
© Copyright - C2IT A/S | Birkemosevej 7 | DK-6000 Kolding | +45 7216 0777 | info@c2it.dk