Forrygende start for ny leverandør af it-forretningsløsninger
It-virksomheden C2IT i Kolding oplever stor succes og synergi med det nye forretningsområde C2IT Business Solutions. Virksomheden har mange nye kunder og certificeringen på plads efter kun få uger. Microsoft er begejstret!
Kompetence på forretningsløsninger
Siden 2003 har C2IT med udgangspunkt i mottoet: ”Kompetencen gør en forskel” levereret it-spidskompetence på infrastrukturløsninger – og med etableringen af C2IT Business Solutions gælder det nu også på forretningsløsninger. Her er C2IT Business Solutions leveringsdygtig i rådgivning, analyse og implementering inden for bl.a. produkter fra Microsoft – herunder Dynamics NAV (Navison), SharePoint, Business Intelligence (analyse og rapportering) og CRM.
Carsten Sixhøi, adm. direktør hos C2IT fortæller: ”Med C2IT Business Solutions vil vi udvikle en betydende it-spiller på markedet for forretningsløsninger på samme niveau som vores nuværende infrastrukturløsninger. Med det nye forretningsområde kan vi dække en bredere del af både eksisterende og nye kunders it-kompetencebehov. Dvs. kunderne behøver nu ikke længere at bekymre sig om, hvem der er ansvarlig for problemet, da vi holder fast i opgaven uanset om den tilhører forretningsapplikationen, hardwaren eller netværket.”
Tillid afgørende
C2IT Business Solutions er baseret på samme værdier som C2ITs øvrige forretning, nemlig spidskompetence, troværdighed, og at man holder hvad man lover. Tillid i stedet for lange kontrakter og tykke ansvarsfraskrivelser kræver rigtig dygtige konsulenter. Carsten Sixhøi forklarer: ”Der er kun plads til de bedste hos C2IT. Sådan har det det været i 8 år og sådan bliver det også i Business Solutions”. Og han fortsætter: ”Vi holder benhårdt fast i, at vi ikke har juniorkonsulenter – vores kunder forventer topkompetence, når der træder en C2IT konsulent ind af døren, og det er præcist det vi leverer og grunden til, at vi kan holde fast i vores kunder.”
Folkene bag C2IT Business Solutions har da også kendt hinanden i mange år og har arbejdet sammen før, bl.a. i WM-data, så de ved, hvad hinanden står for – både fagligt og personligt.
Forrygende start
Den nye virksomhed er da også kommet godt fra start, så eventuelle spekulationer om at starte ny virksomhed i dønningerne efter finanskrisen er manet til jorden.
”Allerede forud for og her godt en måned efter starten af C2IT Business Solutions mærker vi en stor interesse fra både konsulenter og kunder. Og med 15 nye kunder den første måned, kan vi jo kun være tilfredse”, fortæller Carsten Sixhøi med et smil.
Parallelt med betjeningen af kunderne har C2IT Business Solutions haft fokus på certificering, så allerede efter 3 uger var Microsoft Dynamics NAV certificeringen på plads!
Microsoft leverer grundstenene
C2IT Business Solutions er primært baseret på produkter fra Microsoft og har da også mærket stor interesse og opbakning fra netop Microsoft.
Søren Damsgaard fra Microsofts Dynamics Partner Team udtaler: ”C2IT har nu gennem 8 år haft stor succes med ’Classic’ forretningen som Microsoft Gold Certified Partner. Vi glæder os derfor til, at udvide samarbejdet med det nye tiltag C2IT Business Solutions. Vi får dermed en endnu stærkere partner, som kan hjælpe vores kunder med hele Microsoft paletten, herunder både ’Classic-delen’ og nu også Dynamics ERP forretningsløsninger”.
Når man lytter til Microsoft er der da heller ingen tvivl om, at det har stor betydning, at C2IT nu har samlet endnu flere kompetencer under samme tag.
”Det er vigtigt for samarbejdet med vores partnere, at de forstår den forretningsmæssige kobling og synergi, som findes ved at integrere de forskellige Microsoft platforme – herunder integration af kundens ERP med CRM, SharePoint og de mange nye Cloud Services, som Microsoft er i fuld gang med at lancere ud i kanalen. Kunderne prioriterer ofte partnere, som kan løfte hele opgaven, og samtidig partnere som har et indgående kendskab til vertikaler og industrier. Det er min helt klare opfattelse, at kunderne ikke blot køber et IT-system – de køber viden, erfaring, optimering og forretningsmæssig procesforståelse. Hvis partneren ikke kan understøtte kundens forretning og fremtidige behov, vil gevinsten ved IT-investeringen være svær at finde”, siger Søren Damsgaard fra Microsoft afslutningsvis.
Spørgsmål?
Kontakt adm. direktør Carsten Sixhøi på cs@c2it.dk eller ring på 7216 0777.
>> Læs mere om Business Solutions
 |
|
Folkene bag C2IT Business Solutions.
Fra venstre Kurt Marcussen, Bjarne Astrup, Carsten Sixhøi og Kent Tranberg Pedersen.
|
|
|
|
|