|
|
| Torsdag, 08 December 2011 11:00 | |||||
1+1=3
C2IT og de to hovedaktionærer i Inframatics stiftede pr. 1. november 2011 den fælles virksomhed C2IT Inframatics A/S.
Det fælles selskab C2IT Inframatics A/S har indgået en aftale om køb af kunde- og konsulentaktiviteter i Inframatics. Relevante medarbejdere og ledelse fortsætter i det nye fælles selskab. Den nye direktion i C2IT Inframatics A/S består af de to hovedaktionærer i det tidligere Inframatics; Allan Brunbakke og Jimmy E. Johansen.
Carsten Sixhøi, adm. direktør hos C2IT, fortæller:
”At man i Inframatics, ligesom i C2IT, har taget udgangspunkt i at ”kompetencen gør en forskel”, og at vi kun arbejder sammen med de bedste konsulenter på deres felt, har helt klart gjort dialogen om den nye fælles satsning lettere.” siger Carsten Sixhøi og fortsætter:
”Inframatics medarbejdere er super dygtige på Microsoft baserede it-management løsninger til mellemstore og store danske virksomheder, og passer perfekt sammen med C2IT’s kompetencer - her tror vi på at 1+1=3.”
Allan Brunbakke, direktør for C2IT Inframatics, siger om det nye fælles selskab: ”Der er i C2IT A/S og Inframatics A/S et perfekt teknologisk match. Inframatics er blandt de største indenfor Microsofts management produkter (System Center), og C2IT er det på den underliggende infrastruktur. Det nye fælles selskab C2IT Inframatics A/S kan derfor fremadrettet rådgive om og hjælpe kunderne med at effektivisere deres drift af it-infrastrukturen, uanset om det rigtige for kunden er virtuelt, fysisk, tykt eller tyndt og uanset om det er baseret på VMware, Citrix eller Microsoft teknologi.”
C2IT rådgiver og leverer løsninger i hele Danmark inden for alt fra datacenter og netværk over forretningsløsninger til sikkerheds- og beredskabsstyring. C2IT er sparringspartner og projektleder for store virksomheders og organisationers it-afdelinger. For andre kunder er C2IT simpelthen it-afdelingen.
Carsten Sixhøi afslutter med: ”Det var vigtigt for os, at de dygtige medarbejdere fra Inframatics er drivkraften bag det nye selskab, da de er helt centrale figurer i dels de nuværende kunde-relationer og dels den spidskompetence som de eksisterende C2IT kunder nu kan få glæde af.”
Spørgsmål?
For yderligere oplysninger kontakt Carsten Sixhøi på tlf.: 25 555 999 eller send en mail til cs@c2it.dk
|



