Fremtidens design afhænger af IT!


"På Designskolen i Kolding er vi meget afhængige af fuld tilgængelighed på det centrale it-miljø. Derfor valgte vi at tegne en aftale med C2IT om overvågning og beredskab på de kritiske elementer i vores VMware-miljø. Servere, netværk og applikationer bliver overvåget 24 timer i døgnet, og skolen er sikret hurtig og målrettet reaktion i tilfælde af problemer."
Ole Stauning, it-koordinator
 

 

 

Udfordringer på den daglige it-drift

It-afdelingen hos Designskolen i Kolding stod med en klassisk udfordring: Fejlsøgning kan være tidskrævende og omkostningstung. Samtidig har skolen virtualiseret mange af deres servere og er dermed dybt afhængige af, at deres centrale it-miljø er kørende og fuldt tilgængeligt.
 
It-koordinator Ole Stauning udtaler: ”Virtualisering og konsolidering af vores ressourcer var vigtig for os for at opnå en mere optimal drift, både ud fra en ydelsesmæssig betragtning, men også management- og miljømæssigt. Disse fordele har vi opnået, og dem vil vi gerne sikre og udbygge fremover. Det kræver at den daglige drift kører tilfredsstillende, så der er ro til at optimere og videreudvikle.”

 

Mulighed for proaktivitet

Løsningen på disse udfordringer kom i form af to af C2IT’s kerneydelser, overvågning og beredskab.
 
Overvågningen holder øje med mere end 200 parametre på skolens VMware servere, Microsoft Windows Servere, Exchange Server, netværk med mere. Overvågningen sender detaljerede drifts-, performance- og oppetidsdata ind i C2IT’s centrale overvågningscenter. Hvis der udløses alarmer, bliver skolens it-afdeling og C2IT’s driftsvagt orienteret med det samme. Afhængig af hvilken type alarm der opstår aktiveres beredskabet, og fejlen søges udbedret med det samme.
 
Ole Stauning slutter: ”Denne form for proaktivitet er vigtig for os, da vores vigtigste opgave er at sørge for de studerendes og administrationens adgang til de arbejdsredskaber, de benytter hver eneste dag”.

 

Løsningen

Der er indgået aftale om følgende ydelser fra C2IT | Drift:

 

Overvågning

  • Monitorering 24/7 af serverhardware, VMware, operativsystemer og services/applikationer
  • Alarmering ved fejl
  • Asset Management og Inventory
  • Performance og oppetidsstatistik
  • Grundlag for præventivt og proaktivt vedligehold.

  

KritiskBeredskab

  • Adgang til specialister på VMware
  • 4 timers reaktionstid
  • Support via remote opkobling, telefon eller onsite.

 
Hvis du vil vide mere om løsninger og driftsservices til netop din virksomhed, så kontakt Tom Christensen på tc@c2it.dk eller ring 7216 0777. 

Designskolen Kolding | Fremtidens design afhænger af IT |it-beredskab | it-drift

Studieliv,
Designskolen Kolding

  Designskolen Kolding
Hvem er Designskolen Kolding?

Designskolen Kolding blev oprettet i 1967 som en afdeling under Teknisk Skole og er i dag en selvstændig videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet.
 
Skolen udbyder en femårig designuddannelse og har cirka 350 studerende fordelt på fem designfaglige studieretninger: Grafisk design og illustration, mode, tekstil, industrielt design og interaktive medier.
 
Parallelt hermed er skolen i gang med at opbygge et forskningsmiljø inden for design, og den bestræber sig på at få status af designuniversitet i 2010.
 
For mere information om Designskolen Kolding se:
www.designskolenkolding.dk

 

 
© Copyright - C2IT A/S | Birkemosevej 7 | DK-6000 Kolding | +45 7216 0777 | info@c2it.dk