C2IT-afkom kåret som Gazelle

9. december 2015

Æblet falder sjældent langt fra stammen...

C2IT Business Solutions A/S – en del af C2IT - er udnævnt til Gazelle 2015 og er dermed en del af Danmarks vækstelite.

Administrerende direktør, Berith Skov, fortæller med stolthed i stemmen: ”Nu er vi ligesom vores moderselskab C2IT blevet udnævnt til Gazelle første år, hvor det er muligt og det er vi super stolte af. Vi har de seneste fire regnskabsår haft kontinuerlig vækst i omsætning og bruttoresultat og samlet set formået at tredoble omsætningen og bruttoresultatet i perioden.”

Virksomheden C2IT Business Solutions A/S blev grundlagt tilbage i efteråret 2010. Virksomheden blev startet af C2IT A/S sammen med de tre partnere Kent Tranberg Pedersen, Kurt Marcussen og Bjarne Astrup. Fokus har fra starten været på Microsoft Dynamics NAV som er markedets stærkeste økonomisystem eller ERP-løsning, som understøtter alle processer i en virksomhed.

Siden er forretningen vokset og Berith Skov er tiltrådt som partner og administrerende direktør i C2IT Business Solutions A/S. Som Berith Skov fortæller, er basis dog forblevet det samme.

”Her fem år efter er Dynamics NAV stadig vores fokus og vi hjælper i dag mere end 120 kunder inden for handel, distribution, service og produktion. Vi er super godt funderet i Trekantsområdet og er nu i gang med at bide os fast i Østjylland. Med udgangspunkt i C2IT’s mantra ”Kompetencen gør en forskel” har vi formået at tiltrække nogle af Danmarks dygtigste NAV kompetencer og er nu oppe på 18 medarbejdere - og vi søger løbende efter flere dygtige kollegaer.”

Nu bliver det spændende at se, om C2IT Business Solutions A/S ligesom moderselskabet C2IT formår at blive kåret til Gazelle flere år i træk. Med det skarpe fokus på Dynamics NAV og unikke kompetencer tegner det i hvert fald rigtig godt.

De fleste af konsulenterne i C2IT Business Solutions A/S. Konsulenterne har specialiseret sig i Microsoft Dynamics NAV. Fotograf: Bo Nielsen, Kolding

 

Faktaboks C2IT Business Solutions A/S - Børsen Gazelle 2015 

Del artiklen på
Det er ikke sikkert du kender os, men du kender helt sikkert vores kunder...

;