Livet er for kort til ligegyldighed

4. november 2014

”Knæk Cancer” er slut – tid til at hjælpe de andre uden eget ”tv-show”

C2IT vil gøre en forskel for de mange børn, der står på venteliste til en plads på et julemærkehjem, ved at støtte indsamlingen til etablering af julemærkehjem nummer 5 i Kolding.

Carsten Sixhøi, administrerende direktør i C2IT udtaler:

”Vi har altid støttet bl.a. Kræftens Bekæmpelse, hvor vi har en fast aftale om Erhvervspartnerskab, fordi det er en super vigtig sag der berører os alle. Det er dog vigtigt, at vi alle i jagten på de mange millioner og store tv-shows ikke glemmer de andre betydningsfulde sager.

Det er vigtigt også at huske de nære ting, det lokale og ikke kun støtte de store sager og kampagner. Det handler ikke kun om volumen – det handler om at livet er for kort til ligegyldighed.

Vi vælger internt at give lodderne til vores medarbejdere – med fare for at vi kommer til at undvære en af dem hvis de vinder hovedgevinsten - en tur til Kenya.”

 

Julemærkehjem Kolding støttes af C2IT   Julemærkehjemmene
Lotteriet er lavet på initiativ af Carsten Johansen, direktør i Jyske Bank, Kolding og Koldings Borgmester Jørn Pedersen, der her ses sammen med Carsten Sixhøi fra C2IT.

 

Fakta om Julemærkehjemmene

Julemærkehjemmene modtager hvert år omkring 750 drenge og piger i alderen 7-14 år. I dag er en stor del af børnene overvægtige, men for de fleste fylder ensomhed, mobning, lavt selvværd og mangel på venskaber lige så meget som overvægten.

Gennem motion, sund kost og skoleundervisning i små hold hjælper julemærkehjemmene børnene med at få troen på sig selv tilbage, og få mod på og redskaber til at tackle hverdagens problemer. Over 70.000 børn har siden Julemærkets fødsel i 1904 fået et ophold på Julemærkehjem. Protektor for Julemærkefonden er H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Vil du vide mere om hvordan du kan hjælpe, kan du finde et link til Julemærkehjemmene på vores side om Socialt ansvar – CSR.

 

Del artiklen på
Det er ikke sikkert du kender os, men du kender helt sikkert vores kunder...

;